Checkliste til mobilshop: Sådan optimerer du din mobilshop

Påstand: Flertallet af danske e-købmænd sover i timen når det handler om mobilshop optimering.

Enhver tvivl om hvorvidt mobilshops er vigtige – er død. Stendød. Andelen af mobilsøgninger stiger måned for måned og dermed bliver din mobilshop hele tiden vigtigere. Det er her mange møder dig første gang og dermed her, du giver dit førstegangsindtryk. Mange shops får mere end 50% af deres trafik fra mobilenheder. Alligevel er der et hav af mobilshops, som lider af så store omsorgssvigt, at enhver socialrådgiver ville indberette ejeren omgående.

“Brugerne er der – og ordrerne og bundlinjen venter. Hvorfor hænger de danske e-købmænd så i bremsen?”  

Der er især to grunde, som vi ofte hører i vores møde med kunderne.

  1. Vi ved ikke, hvor vi skal begynde.
  2. Vi ved ikke, hvad der virker bedst.

Derfor har vi skrevet det indlæg, som du netop har kastet blikket på. Her vil vi forsøge at give dig konkrete tips og tricks, som som gør det nemt for dig at komme i gang med at mobilshop optimering.

Teaser: Det er langt fra så svært, som du tror.

 

1. Top Menuen

Du skal sørge for, at din menustruktur er 100% ajour med de kategorier, du har på desktop. For at undgå forvirring og irritation er det vigtigt, at kunden oplever den samme menustruktur på tværs af alle enheder og kan tilgå alle jeres kategorier, uanset om de lander på din shop via mobil, desktop eller tablet.

 

2. Søgefunktion

Det er vigtigt, at kunden altid kan se og tilgå søgefunktionen på mobilshoppen. Derfor er det oplagt at placere den i toppen af alle dine sider. Ligeledes er det en fordel, hvis den selv kommer med forslag mens den besøgende indtaster. Det gør det let og hurtigt for den besøgende at afsøge dit udvalg.

 

3. Fortæl det til…ALLE

Mange husker at få deres budskaber som rabatter, konkurrencer osv. frem på forsiden. Det er super. MEN de fleste glemmer, at selvom forsiden oftest er den mest trafiktunge enkeltside, så vil flertallet af det samlede besøgstal lande på en underside først. Dermed går flertallet glip af dit budskab.

DERFOR er det super vigtigt, når du laver mobilshop optimering, at gode tilbud og budskaber vises i en streamer eller et banner på tværs af ALLE dine sider, så du er sikker på, at så mange af dine besøgende som muligt ser dem.

 

4. Forside

4.1 Kontaktoplysninger

På forsiden skal man nemt kunne se jeres kontaktoplysninger vedr. kundeservice: adresse, telefon, mail og åbningstider og placeringen af dine fysiske butikker, hvis du har nogle. Dette er særligt vigtigt på mobil, fordi mange besøgende leder efter netop adresse og placering af butikker, når de benytter mobilen. Her kan du imødekomme de besøgende ved at lave et banner på forsiden med “Find din nærmeste butik”, som Kære Børn eksempelvis har gjort.

 

4.2 Unique Selling Points

Ligesom på desktop så skal dine mobilbesøgende tydeligt kunne se, hvorfor de skal handle hos dig. Lav derfor en grafik, der nemt og tydeligt lister jeres USP’er. Denne grafik skal du placere i toppen, så dine besøgende ser det – uanset hvilken side de starter på.

Mange e-købmænd har en tilbøjelighed til at fokusere meget på at shine deres forside, fordi det er deres tungeste ift. trafik, men de glemmer at størstedelen af deres trafik lander på en anden side end forsiden. Derfor skal dine USP’er være synlige på alle dine sider – uanset hvilken enhed dine besøgende kommer fra. Hvis du eksempelvis tilbyder betaling med MobilePay, så lad være med blot at vise det på forsiden eller i checkout step 4, gør dine besøgende opmærksomme på det i din header på tværs af shoppen, så ingen er i tvivl.

Din forside er vigtig og du skal have det vigtigste frem på forsiden. MEN når det er sagt, så er det endnu vigtigere, at din forside er struktureret og ryddelig. Du kan ikke vise alt på én gang. Dine besøgende flygter igen, hvis de bliver formidlingsmæssigt tæppebombet på din forside. Derfor skal du tage aktiv stilling til alle de punkter du har på din mobil-forside.

 

4.3 Hovedkategorier

Brug forsiden til at fremhæve jeres mest besøgte og populære kategorier på shoppen. Men lad være med at gå amok. Tag ikke for mange, men udvælg nogle stykker. Her kan du se et eksempel på, hvordan Luxoliving.dk har gjort det. Hvis du ikke vil fremhæve brands, så kan du fremhæve dine mest brugte menuer som eksempelvis Sinnerup.dk og Helm.nu gør.

 

5. Vareliste

Der bør være store, tydelige og brugervenlige knapper af dine underkategorier. Generelt skal det være nemt at ramme den rigtige knap/menupunkt på mobilversionen. Det samme gælder den generelle præsentation af dine sortimenter. Produktbillederne skal være store og tydelige på jeres varelister, så de besøgende nemt kan se dine mange produkter uden at skulle ind på hver enkelte vare. For at give dine besøgende et hurtigt overblik kan du fordele dine produktsider med to kolonner. Du kan se et eksempel på det her på Cykler.dks udvalg af børnecykler.

 

6. Produktsider + checkout

6.1 Levering

Du skal generelt være klar og tydelig omkring leveringsmulighederne, og her kan du med fordel gå ud over den klassiske information, som man leverer i checkout, og allerede oplyse dine besøgende om deres leveringsmuligheder på produktsiden. På den måde gør du det nemt for de besøgende at se, hvordan og hvornår de kan forvente at modtage deres varer.

Du kan også informere dine besøgende om dine bytte- og returregler i en infoboks på produktsiden. Her er det dog vigtigt at overveje, hvordan du opbygger din produktside, så den ikke bliver uoverskuelig.

 

6.2 Relaterede varer

Når du optimerer din mobilshop, så skal du sørge for, at de besøgende også får vist relaterede varer til det produkt, de kigger på og/eller jeres mest populærer varer. Disse kan du vise nedenunder den pågældende vare og dens beskrivelse. 

 

6.3 Frekvens

Mange e-købmænd falder i den klassiske fælde – de opdaterer deres mobilshop grundigt én gang, og så får den ellers lov at leve sit eget liv. Den fejl må du ikke begå.

Men hvor tit skal jeg så opdatere min mobilshop og hvor meget tid skal jeg bruge på den?

 

Her er der 2 gode tommelfingerregler

  1. Du skal opdatere din mobilshop hver gang, du opdaterer din desktop version.
  2. Du skal groft sagt prioritere din tid ift. den andel af din samlede trafik, der kommer via mobil. Så hvis 30% af dine besøgende kommer fra mobilenheder, så bør du bruge 30% af din tid på at arbejde med din mobilshop.

 

Jamen er det bare det samme som på desktop?

Selvom der er mange sammenfald ift. optimeringsmuligheder på mobil og desktop, så er det vigtigt at huske, at dine mobilbesøgende er et segment for sig. De har ikke nødvendigvis de samme behov og intentioner som dine desktop-besøgende. Derfor kan du gøre dig selv og din shop en tjeneste ved at teste, monitorere og eksperimentere i vildskab for at finde ud af, hvad der virker bedst for netop dine mobilbesøgende. Det er vigtigt, at du ikke “optimerer i blinde”, men i stedet tester dine teser af og…

 

DET er SÅDAN, du får SUCCES online.

 
Hvis du vil have rådgivning og hjælp til at indfri dit potentiale på din mobilshop så smid en mail til Lars Duelund, chef for E-commerce Marketing i MCB på lds@mcb.dk eller telefon 27 90 35 08. Det er ganske uforpligtende.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *