Sådan laver du den perfekte forside til din webshop

Det er noget af et løfte ikke desto mindre, mener vi at have fundet de 11 vigtigste tips til at lave en webshop forside, som gør besøgende til kunder. Dem får du serveret her ganske kvit og frit fra de rutinerede E-commerce Marketing konsulenter, Flemming Clausen Lund og Lars Duelund.


1. Lad folket tale på din forside

Før du kaster dig over at lave lækre banner og videopræsentationer skal du kaste et blik på i din Google Analytics (GA). Dine forsidevalg skal afspejle dine besøgendes adfærd. Her er GA veninden med det gode sladder, som fortæller dig alt om dine mest populære sider og produkter såvel som hvilke mærker, du nok ikke skal skilte yderligere med.

 

2. Fremhæv dine mest populære brands og kategorier på din forside

Mange begår den fejl at fremhæve sortimenter mv. som de selv tror på, i håb om at de besøgende falder for dem, fordi de ligger på forsiden. Det skal du lade være med. Brug indsigten fra GA til at finde de brands og kategorier, der performer bedst – og gør dem så let tilgængelige med bannere og shortcuts fra forsiden. Sådan tilgodeser du dine besøgendes interesser og får dem et skridt tættere på indkøbskurven.

 

3. Gør det let at finde videre fra forsiden

Langt størstedelen af dine besøgende starter på forsiden. Derfor er det AFGØRENDE, at de har let ved at finde videre herfra. Foruden førnævnte bannere, så skal du sørge for at dine menuer er gennemskuelige. Det vil sige, at de har passende navne og inddeling som produkter, mærker, nyheder, tilbud osv. Du skal dog afstå fra at lave for mange overordnede menuer, for det bliver altid på bekostning af overblikket. Det er bedre at din menustruktur har 2 eller 3 niveauer – frem for at forvirre den besøgende med alle muligheder på én gang.

 

4. Klar søgefunktion også på forsiden

Flere og flere tyer til søgefunktionen, som det første når de lander på en ny webshop (disse konvertere også bedre end gennemsnittet). Derfor skal søgefunktionen stå knivskarpt på både forsiden og undersider – og gerne placeret i toppen. Det er her de fleste kigger først. Lav søgefeltet stort nok til at man kan se hvad man skriver, uanset om man søger på “guldring” eller “sorte stilletter” (Gør plads til minimum 20 tegn). Det er en god ide at vælge en søgefunktion, som kommer med forslag mens den besøgende skriver.

 

5. Fortæl dem hvorfor de skal handle hos dig

Ingen må være i tvivl om fordelene ved at handle ved dig. Uanset hvilken side de lander på, men især på forsiden. Derfor skal du gøre alle dine fortrin synlige med det samme.

  • Dag til dag levering
  • Landsdækkende bytteservice
  • Prisgaranti
  • Gratis fragt
  • Fri returfragt
  • Levering med diligence  – you name it

Hvis du har det, så skal den besøgende vide det med det samme – så placer gerne dine UPS’ere (Unique Selling Points) i toppen af forsiden.

 

6. Stå frem

Kort sagt vil vi gerne vide, hvem vi handler med. Det fremmer din troværdighed og tilliden fra dine besøgende. Derfor skal du, som afsender, være tydelig. Det kan du gøre sådan her.

  • Anfør jeres telefonnummer i toppen af siden
  • Lav et banner til kundeservice-siden, hvor alle jeres relevante oplysninger kan findes.
  • Har I fysiske butikker, så skal det være tydeligt hvor disse findes – især på jeres mobilforside 

7. Læn dig op af kendte brands

Hvis din shop er lille og ny, så kan du sigte efter at skabe tryghed gennem kendte brands. Det kan du gøre ved at fremhæve jeres rating på Trustpilot, Tripadvisor osv. (hvis den er god). Ligeledes kan du fremhæve tidligere kunders anmeldelse af jer for at vække tillid hos dine besøgende.

 

8. Hold forsiden frisk

Mange tror, at når forsiden er på plads en gang for alle, så behøver man ikke pille mere ved det før næste udsalgssæson. Så nemt er det desværre ikke. Derimod er der rigtig meget at hente på at opdatere forsiden ofte. Eksempelvis kan du med fordel trække på samfundsaktuelle begivenheder som OL slutspurt, Tilbud som selv bistandsmodtagere kan nyde glæde af, skolestart osv. På den måde bliver det tydeligt for dine besøgende at du som afsender er nærværende og shoppen er aktuel.

 

9. Husk din mobilforside

Selvom det er de færreste shops, der omsætter lige så meget på mobil som desktop, så er det ofte her at nye besøgende lander første gang. Med andre ord skal du se din mobilshop som dit førstegangsindtryk. Derfor skal din mobilforside, såvel som alle dens undersider, være lige så indbydende som din desktop version. Så opdatér mobilforsiden hver gang du opdaterer din desktop.

 

10. Skab en livlig forside

Din forside skal ikke ligne www.giphy.dk eller på anden måde udgøre en farer for besøgende med fotosensitiv epilepsi, men den skal være levende. Derfor kan du med fordel bruge præsentationsvideoer, lækre billede-kollektioner og afdæmpede gifs mv. til at give din forside liv. Du kan også lave flere forsider, som rotere ligesom www.fashionfifteen.dk. Det er altsammen med til at gøre din forside levende og mindeværdig.

 

11. Hav altid en plan B

En konvertering kan være mange ting. Oftest er der dog tale om en decideret handel, men hvis dine besøgende ikke køber som forventet, så er der stadig mange andre muligheder for at holde dem tæt til kroppen. Foruden et tydeligt telefonnummer, så skal du sørge for for at det er let for dine besøgende at komme i kontakt med dig eller følge dig. Dette kan du gøre med chat, nyhedsbrevstilmelding, popup med tilmelding til forretningens næste modeshow etc. Men prioritér hvilken “sekundær konvertering” du ønsker de skal foretage. Lad være med at bombardere dem med alle muligheder på samme tid.

Hvis du fortsat er i tvivl om hvordan du kan customize din forside, så det kan mærkes på din bundlinje, så kan du hive fat i Lars Duelund på lds@mcb.dk til en uforpligtende snak dine muligheder.

One thought on “Sådan laver du den perfekte forside til din webshop

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *